Huskeseddel inden aflevering
Vi ønsker at både hund og hundeejer er tryg og sikker. Derfor er der en række behov, der skal opfyldes ved aflevering af hund til Mejdal Hundepension:
- Hunden skal ledsages af en gyldig vaccinationsattest samt bære lovpligtig hundetegn
- Hunden skal være loppebehandlet, og i øvrigt være rask og sygdomsfri
- Bliver hunden syg forbeholder vi os ret til at tilkalde dyrlæge på ejerens bekostning
- Hundeejeren skal have den lovpligtige ansvarsforsikring
- Vi anbefaler, at hunden er vaccineret mod kennelhoste. Vaccinen skal helst gives 3 uger før opholdet for at få fuld virkning, har dog nogen effekt efter 72 timer
- Vi har foder, skåle og snore, så det skal de ikke have med
- Vi har hundekurve, men mange hunde vil gerne have sit eget “sengetøj” med, som dufter hjemligt. Vi modtager ikke “sengetøj” med fjer eller krøyer kugler i. Det medbragte “sengetøj” skal kunne vaskes i en vaskemaskine, hvis der skulle blive behov for dette under opholdet. Derfor er madrasser ikke velegnet at medbringe. Medbring ikke værdifuldt sengetøj eller legesager.
